skip to Main Content

Secondhand motorcykeltøj ved Mc Mægleren APS.

Vi har som bekendt et godt koncept med kommissionssalg af motorcykler samt vores dækcenter.

I forlængelse af vores koncept med motorcyklerne, vil vi søsætte et nyt koncept, nemlig SECONDHAND MOTORCYKELTØJ.

Secondhand er bæredygtigt og giver noget til miljøet og vi får mulighed for at kunne tilbyde noget specielt i butikken.

Vores butik byder på store lokaler, rene og velholdte med en lille duft af motor og benzin. Vi har prøverum tilgængelig og tilbyder vores hjælp ift. Pasform, str. mm.

Her hos Mc Mægleren, kan du prøve tøjet i fred og ro, og der er altid kaffe på kanden.

SALG/KOMMISSION:

Har du nogle fejlkøb eller andet BRUGT beklædning som bare ligger og ikke bliver brugt, kan du indlevere det i butikken og vi vil hjælpe dig med at få det solgt.

Skriv til butikken, og lav en aftale – så tager vi gerne imod nye lækre brugte vare, vi har dagligt åben i butikken 10 – 17.

Når du kommer i butikken med dine varer, gennemgår vi dem i fællesskab, sortere og prisfastsætter dem. Inden du kommer, kan det være en god ide, at du overvejer hvad du gerne vil have for dine varer, det gør det nemmere for os at prisfastsætte dem sammen.

Kommisionsaftalen er 35/65 procent. Dvs. at du får 65 % af det beløb dine varer er solgt for og kommisionshonoraret udgør de andre 35 %. Der bliver lavet en kommisionsaftale, som du får og underskriver ved indlevering af din beklædning. Vi prismærker dine varer sammen med dig, og vil også bestræbe os på at lægge dem op på Facebook samt Instagram.

Vi afregner ved at lave en bankoverførelse til din konto, når varerne er solgt og du kan til enhver tid afhente dine vare uden beregning. Dog skriver du under på at du ikke må sælge dine varer selv, og heller ikke reklamerer med varen selv. Mc Mægleren står for alt promovering og fremvisning.

Kriterier for indlevering:

Tøj der indleveres skal være:

  • Tøjet skal være nyvasket, rent eller renset.
  • Det skal være uden fejl og mangler, uden pletter, uden huller og uden misfarvninger.
  • Det indleverede må ikke lugte (tobak, stærk parfume e. lign)
  • Sko/støvler skal være nye, eller kun meget lidt brugte.
  • Hjelme (fejlkøb), eller børne hjelme som er næsten ubrugte – dog hvis de ser velholdte og fine ud, tager vi dem også ind.

Retur og reklamation.

Varen er købt som beset. Du kan med andre ord ikke returnere eller reklamere over en købt vare. Vi gør os dog altid umage med kun at have rigtig fine varer i vores butik.

Back To Top